Bridgeklubben Green Card

Bridgeklubben Green Card er en Klub-i-Klubben, der arrangerer og gennemfører bridgeturneringer for klubbens medlemmer.

Bridgeklubbens medlemmer er fortrinsvis bridgespillere, der er medlem af Værløse Golfklub, men kan også være spillere med en vis tilknytning til Golfklubben.

Vi spiller bridge tirsdag aften i Golfklubben fra kl. 19:00 til ca. kl. 23:00. Sæsonen starter første tirsdag efter efterårsferien og slutter tirsdag før herreklubben starter golfsæsonen.

Vi betaler 300 kr. i kontingent om året. Kontingentet dækker udgifter til bridgematerialer og afholdelse af turneringer, herunder præmier ved jule- og sæsonsafslutningsturnering og kage på klubaftenerne, samt afregning til Golfklubben for Green Cards brug af golfklubbens faciliteter.

Pt. er der plads til nogle få nye medlemmer, enkelte spillere eller par. Kontakt gerne formanden.