Green Card – Værløse GK´s bridgeklub

Bridgeklubben Green Card har traditionsmæssigt holdt pause i sommerhalvåret, og vi har som alle andre i år nydt den fantastiske danske sommer. I vinterhalvåret spiller vi bridge tirsdag aften i lobbyen i golfklubben.

I år har en del af medlemmerne også spillet sommerbridge tirsdag aften i maj og juni i Stiens bridgelokaler i Farum. Vi fortsætter i Stien med en gang sensommerbridge tirsdag aftener i september og oktober, før den egentlige sæson starter. Man tilmelder sig kun de aftener, hvor man har lyst til og mulighed for at spille.

I Green Card er der plads til nogle få nye medlemmer, enkelte spillere eller par. Skulle du have interesse herfor kan du kontakte formanden (oogkskjoet@privat.dk, 44 48 12 57). Eventuelt som start aftale at spille med én eller flere tirsdage som prøve.

Ligesom i sommerbridgen i maj og juni vil i vi i sensommerbridgen i september og oktober som forsøgordning prøve at spille med maskinlagte kort og elektronisk regnskabsføring og resultatopgørelse. 

Mere information om Green Card under Klub-i-Klubben.

Bestyrelsen

Bridgeklubben Green Card