Players1st – Golfspilleren i Centrum

Værløse Golfklub udfører i samarbejde med Dansk Golf Union og med værktøjet fra Players1st løbende tilfredshedsundersøgelser fra medlemmer og gæster med henblik på at skabe de bedste oplevelser på klubbens serviceområder.

Medlemsundersøgelsen udsendes i to grupper, i juli og september, hvor halvdelen af klubbens medlemmer bliver spurgt. Begyndere og nye indmeldte medlemmer modtager en særskilt invitation. Når året er omme har hele medlemsskaren haft mulighed for at give sin mening til kende.

Sideløbende med medlemsundersøgelsen beder vi vores greenfee-gæster om at vurdere deres oplevelse af klubben og dens serviceområder. Dagen efter besøget i klubben modtager greenfee-gæsten en e-mail med opfordring til at besvare spørgeskemaet.

Alle disse data omsættes til viden, som sætter fokus på indsatsområder og hjælper klubben til at skabe forandringer i hverdagen. Resultaterne er tilgængelige i en række rapporter, som er tilpasset de enkelte områder i klubben:

  • Bestyrelses- og Managerrapport
  • Fokus på bane og anlæg
  • Træningsraport
  • Restaurantrapport

Tak på forhånd for din feedback, som vi vil bruge til den fortsatte udvikling af Værløse Golfklub.