Fællestræning for motionister

Klubben tilbyder træning med vores Pro-er – Thomas og Nicolaj – på to ugedage/tidspunkter hver uge i sæsonen fra uge 14 til 41.

Torsdage kl 18-19 (hcp 11,5 – 48)

Lørdage kl 13-14 (hcp 11,5 – 48)

Træningen vil være opbygget i moduler, hvor der hver uge vil være fokus på et tema. Temaerne går igen hver 4. uge. Temaerne er:

  • Grundsving
  • Indspil
  • Bunker
  • Puttning

Af hensyn til plads på drivning range og trænernes muligheder for at nå rundt til alle er antal deltagere sat til maksimalt 16. Træningen bliver gennemført ved minimum 8 deltagere.

Træning gennemføres også på helligdage indtil kl 15. Der er ingen træning i weekends hvor der spilles Danmarksturnering. I sommerferieugerne 27-30 er der kun træning på lørdage fra kl 11-12, men uden maks. antal deltagere.

Tilmelding i GolfBox, deadline er kl 12 to dage før.

Vi mødes bag Proshoppen 5 min før

Kontakt: Lindhardt Golf, tlf 2464 5218, email lindhardtgolf14@gmail.com